Historien om De Paralympiske Vinterlege

De olympiske vinterlege for handicappede blev for første gang afholdt i den svenske by Örnfeldvik i 1976. 17 lande var repræsenteret med i alt 314 idrætsudøvere, der konkurrerede i alpint og langrend. Tyskland blev bedste nation med 9 guld, 12 sølv og 6 bronze.

Geilo, Norge, 1980
Første gang Danmark var repræsenteret var fire år senere i Geilo, Norge, hvor de norske værter var uforskammede nok til at sætte sig på de fleste medaljer med 17 guld, 15 sølv og 10 bronze. 18 nationer var repræsenteret med 600 idrætsudøvere. De konkurrerede bl.a. i en ny idrætsgren, ispigging, hurtigløb på skøjter for siddende.
Danmark deltog med en forholdsvis stor trup på otte synshandicappede idrætsudøvere og fire trænere og ledere. Et kæmpemæssigt træningsarbejde var gået forud med ture til de andre nordiske lande for dog at mærke, at den hårde indendørs konditionstræning gjorde sin gavn.
De danske vinter-pionerer var: Arne Christensen, Jens Bromann, Bent Christensen, Jørn Clausen, Else Hansen, Michael Hansen, Peter Hansen og Hellene Helledi. Alle deltagere i langrend.
Medaljechancer var der ikke tale om, men Danmark fik snuset til vinterlegene, og det kunne konstateres, at det var krævende konkurrencer, hvor de danske idrætsudøvere ikke havde de bedste muligheder (læs: klimatiske forhold) for at gøre sig gældende. Lars Fosse, chef de mission for det danske hold i Geilo kunne konstatere, at det, de danske løbere manglede mest af alt, var skitræning, skitræning og atter skitræning.

Innsbruck, Østrig 1984
I 1984 i Innsbruck var de danske udtagelseskrav skærpet betydeligt, og den danske trup var skrumpet til fem: Michael Hansen, Arne Christensen, Inger Jørgensen og Else Hansen, alle synshandicappede og deltagere i langrend. For første gang var der deltagelse i de alpine konkurrencer, hvor benamputerede Lars Lauridsen deltog.
6 måneders intensive forberedelser lå forud. Det gav ikke medaljer, men i langrend opnåede Inger Jørgensen en 6. plads af 9 startende på 5 km og dermed Danmarks første vinterolympiske points overhovedet. Afstanden til de allerbedste var mindsket.
22 lande var repræsenteret med 775 aktive, og hjemmebane-Østrig blev bedst med 25 guld, 16 sølv og 13 bronze.

Innsbruck, Østrig 1988
I 1988, hvor Innsbruck igen påtog sig værtsskabet deltog Danmark med 3 synshandicappede idrætsudøvere. De tre var Arne Christensen, langrend, og Lars Nielsen og Hans Ole Nielsen, alpint.

Svagtseende Lars Nielsen opnåede en femteplads i såvel storslalom og styrtløb blandt de 12 deltagere.
22 nationer deltog med 724 idrætsudøvere. For første gang var der langrend for siddende på programmet (dvs. kørestolsbrugere) og skiskydning. Norge var tilbage som den førende nation i nationskonkurrencen med 25 guld, 22 sølv og 14 bronze.

Tignès-Albertville, Frankrig, 1992
For første gang var samme by vært for begge Olympiske Vinterlege. 24 lande og 727 aktive var på plads og for første gang var USA bedste nation med 21 guld, 15 sølv og 9 bronze.
Aldrig tidligere havde et dansk hold været så godt forberedt - og aldrig tidligere havde man været så tidligt ude. I oktober 1989 blev der nedsat et udvalg under OL-komiteen, bestående af Steffen Andersen og Jens Bromann med Benny Jørgensen som tilknyttet landstræner.
Der blev udtaget to bruttogrupper: En for langrend og en for alpint. Til trupperne blev udtaget de løbere, der skønnedes at have en realistisk chance for at kvalificere sig. Løbende blev der så foretaget en filtrering af de to bruttogrupper, og resultatet af denne filtrering var 5 udtagne idrætsudøvere.
Der var også økonomi bagved, således at der i selve OL-sæsonen var mulighed for 6 uger på ski!
Lars Nielsen, svagtseende, Lars Dyreborg og Martin Jørgensen, begge benamputerede, deltog i de alpine konkurrencer, Arne Christensen og Anne-Mette Bredahl, begge blinde, deltog i langrend.
Belønningen kom da også. Det bedste resultat nogensinde blev opnået af Lars Nielsen, der fik en 2. plads og dermed sølv i storslalom. Sølvmedaljen blev bragt i hus efter to nervepirrende ture på storslalomløjpen i nærmest snestorm. Også på langrendssiden fik Danmark det bedste resultat nogensinde, da Anne-Mette Bredahl fik en 5. plads på 5 km. Danmark var blevet et vintersportsland!

Lillehammer, Norge 1994
Anne-Mette Bredahl sprang for alvor ud to år senere ved vinter-PL i Lillehammer. Intense og målrettede er en passende karakteristik af de danske forberedelser. Knapt to år var gået siden det seneste Vinter-Paralympics i Frankrig. Og med så kort en forberedelsesfase blev der udelukkende satset på udvalgte idrætsudøvere: Martin Jørgensen, benamputeret alpinist, Anne-Mette Bredahl og Arne Christensen, blinde langrendsløbere - som alle var med i 1992.
Anne-Mette leverede en imponerende præstation, da hun erobrede en guld og to bronze i henholdsvis skiskydning, 5 km og 15 km langrend. En præstation, der gav genlyd i medierne, hvor spisesedler og forsider blev ryddet i formiddagsaviserne.
De mange deltagere, 31 nationer og 993 idrætsudøvere oplevede et fremragende arrangement i Lillehammer, hvor programmet nu var udvidet med kælk-hockey (ishockey for siddende), ligesom udviklingshæmmede for første gang deltog i en række demonstrationsidrætter.

Nagano, Japan, 1998
I Nagano i Japan fire år senere beviste Anne-Mette Bredahl sin uopslidelige styrke, da hun igen vandt olympisk guld, denne gang i 5 km fri stil, mens hun løb og skød sig til en bronze i skiskydning.
Den svagtseende langrendsløber Ask Andersen, 18 år, var debutant ved legene. Han kom ind på en 11. plads i 5 km klassisk, men blev ramt af maveinfektion og kom derfor ikke til start i de to øvrige discipliner, som han stillede op i.
Den da 22-årige et-benede alpinist, Martin Jørgensen, var med igen og imponerede ved at køre kun to tiendedele af et sekund fra en bronzemedalje i super-G.
Tiden rakte til en 5. plads, hvilket i sig selv var over forventning. I styrtløb, slalom og storslalom løb Martin Jørgensen sig til tre 9. pladser.
Der var 1200 idrætsudøvere fra 32 lande med i Nagano, som var en stor publikumssucces med 91.000 forhåndssolgte billetter til de 5 idrætsgrene: biathlon, langrend, alpint, ispigging (hurtigløb på skøjter for siddende) og kælkhockey (ishockey for siddende).
Alene til ishockeyturneringen, hvor åbningskampen mellem Japan og Sverige blev overværet af den japanske kejserfamilie, var der 26.000 tilskuere. Mere end 1200 pressefolk overværede legene - mere end det dobbelte af, hvad der var i Lillehammer i 1994.